 | 
|  Rokke hvorpå man spandt til garn.
|

Spinding på håndten var den første metode til at fremstille garn på, og den er kendt helt tilbage fra stenalderen.
I eventyret ”Tornerose” er det tenen, der stikker Tornerose, så hun falder i søvn og sover i 100 år.

Inden ulden kan bruges til spinding, skal den kartes. Et sæt kartere består af to træplader med skaft. På pladen er der sat et stykke læder med en hel masse små ståltænder, der kan rede ulden ud, når karterne bliver bliver trukket henover hinanden. 

Når ulden er redt ud, vendes karternes håndtag samme vej, og ulden trilles af i en pølseformet "tøje".
Tøjerne lægges forsigtigt ned i en uldhæk for ikke at blive klemt.
Herefter kan spindingen begynde.

Du skal bruge:
- En håndten (toppen af et juletræ kan bruges. Der sættes evt. lidt ler på grenene for at give vægt og en lille krog i toppen).
- Et stykke uldgarn til at starte med – ”sjælen”.
Sådan gør du:
- Sæt sjælen fast på tenen og sno den et par gange rundt, inden den sættes i krogen.
- Nulr uldgarn og uld sammen med fingrene.
- Sæt tenen i omdrejninger.
- Hold ulden med den ene hånd.
- Træk ud i ulden med den anden, så der kommer lidt uld af gangen ned til det, der drejes med tenen.

Ord og udtryk:
"Spindesiden". Et udtryk for den kvindelige side. Det modsatte er "sværdsiden" - mændene.
"Nød lærer nøgen kvinde at spinde". Gammelt dansk ordsprog fra Peder Låle.
"Spinde en ende". Fortælle en historie og lave en slutning. Gammel dansk talemåde.
"Frejas rok". Det gamle nordiske navn for stjernebilledet Karlsvognen.
"Klippe livstråden over". Gammel dansk talemåde fra Den ældre Edda. Nornerne er spindersker og de spinder menneskets livstråd. De bestemmer på den måde, hvordan mennesket liv skal være.
"Den røde tråd". En farvet tråd, der er spundet ind i det tovværk, som tilhørte marinen, for at beskytte mod tyveri. Det fandtes stadig i marinen helt frem til ca. 1900.
Tips og tricks:
- Tvind to tråde sammen, så du får stærkere garn.
- Husk at tvinde garnet den anden vej.
- Garnet kan plante-farves.
Sange:
Spurven sidder stumt bag kvist
Der sidder tre og spinder
Kom, ska vi klippe fåret
Du lærer:
At lave dit eget garn.
Hvad har du lært? | |


Spindearbejdet var svært og krævede et godt håndelag. Tråden skulle nemlig være så glat og jævn som mulig. Havde man ikke øvelsen, blev resultatet „kokkelår og lusetarme".
Det var kvindearbejde at spinde, og i alle ledige timer snurrede rokken. Så snart det andet arbejde var færdigt snurrede rokken - om morgenen før morgenmaden ved 5-tiden - i pauserne om dagen - og om aftenen efter maden indtil ca. kl. 23. Det eneste tidspunkt, hvor unge piger måtte spinde til eget forbrug, var søndag morgen, før madmoderen kom op.
Til spinding og kartning hørte spøgelseshistorier. Når en spøgelseshistorie var fortalt turde man aligevel ikke sove og arbejdet fortsatte!
Det præg, som rokken satte på hjemmet, har Jeppe Akjær skrevet om i sangen: „Spurven sidder stum bag kvist", f.eks. vers 4:
Her ved moders gamle rok
hun lærte mig at stave
synge om „Den hvide flok"
og „Al hans nådegave".
Lul, - lul, rokken går!
mens dens nyn og sange
vemodsfuldt mod hjertet går
når kvældene bli'r lange.

|