Korssting blev mest brugt til at lave navne-mærkninger på skjorter og særke, men blev også brugt til andre broderier.

Broderiet med de mange bogstaver kaldes en navneklud. På navnekluden øvede pigerne sig i at brodere. 

Det var vigtigt at kunne brodere bogstaver og tal, da meget tøj og sengetøj blev mærket med initialer og måske også med et nummer.

Billedet  viser en broderet systen, som man brugte til at holde sytøjet udstrakt med under syningen. Man satte sytøjet fast på systenen med en nål.

På de store sjaler ser man blomsterbuketter syet som halve korssting, det vil sige at man syr kun den ene vej.

Sjalerne blev brugt som kvindernes overtøj.

På den ene trediedel af sjalet var der ofte mange flotte buketter og ranker broderet i klare farver.  På den anden trediedel var der færre blomster og de var broderet i mørkere farver. Kvinderne brugte den en side til de store begivenheder som dåb og bryllup. Den anden side blev kaldt for "sorgsiden", og blev brugt til begravelser. Man udnyttede på den måde det dyre stof.

Du skal bruge:

• Stof, hvor trådene kan tælles.
• Broder-tråd. 
• Nål, der passer til broder-tråden og stoffet. Til tyndt stof bruges en tynd nål. Til groft stof - en stor nål.

	Halve og hele korssting

Sådan gør du:

• Tegn et mønster op på ternet papir. Find et mønster i en broderi-bog. 
• Korssting syes som halve kryds over to eller fire tråde i stoffet Først den ene vej og så den anden vej. Så tråden danner et kryds.

Tips og tricks:

Brug dit broderi på en skjorte, en hue, en lille taske, en æske eller hvad du kan finde på.

Tegn dit eget mønster på et stykke ternet parpir.

Du lærer:

At sy korssting.

Måske at tegne dit eget mønster.

Finde farver til dit broderi.

Hvad har du lært?