Før man fik symaskiner blev alt tøj håndsyet. Man brugte mange forskellige slags sting. Man ordnede sømmene, så de blev pæne på både for- og bagside.

Du skal bruge:

• Stof
• Sytråd
• Synål

Der blev brugt forskelligt sygrej: 

• Syskrue eller systen til at holde stoffet udstrakt, når der sys lange sømme.
• Pren til at lave huller mellem trådene i stoffet.
• Saks
• Fingerbøl
• Stoppepind til at holde strømpen stram, når der skulle stoppes huller.
• Man havde fine etuier til at opbevare de kostbare nåle i.

Stingene bruges til at kaste over trævlekanter, inden man begynder at sy. De bruges også, når to stykker stof skal syes sammen. Man syr i stoffets yderste kant og stram ikke  tråden for meget. Du skal sy fra højre mod venstre.

Stingene syes på en lige linie, og der er lige lange sting på for- og bagside af stoffet. De bruges til rining og til stikninger f.eks. på veste- og trøjekraver.

Stingene bruges til afmærkning af den linie, hvor man senere skal sy. En kridtstreg vil ofte forsvinde. Man syer forsting gennem begge stykker stof, men der trækkes ikke til. Der skal ligge ens lange løkker på stoffet. Når riningen er afsluttet, trækkes de to stofstykker fra hinanden, og man klipper trådene over mellem stofstykkerne.

Syes som lange forsting på skrå. Anvendes til sammenrining af for og yderstof.

De bruges til sammensyning af alle slags stof og til stikninger både på kraftige stoffer og på skjorter og særke. Stingene syes på en lige linie og ligner på forsiden maskinsyning. På bagsiden overlapper stingene hinanden.

Stingene syes som bagsting, som går helt sammen, men ligger på forsiden som små fine forsting. De bruges f.eks. ved sammensyning af to stykker stof fra retten, ved påsyning af bånd m.m.

Stingene bruges, hvor et stykke stof skal syes fast på et andet. Ved opsømning af f.eks. forklæder og tørklæder tages kun lidt stof på nålen, så stingene ikke bliver så synlige på retten.

Stingene kan næsten ikke ses på retten.

Stingene bruges hovedsageligt til at sy for fast langs kanten på f.eks. trøjer, veste og buller. Man får herved en god fast kant, som ikke kan forskubbe sig.

Syes fra venstre mod højre over dobbelt stof. Nålen stikkes ned bagfra gennem begge stoflag, og tråden trækkes til, så der dannes en løkke ved stofkanten.

Syes fra venstre mod højre. Der stikkes op gennem stoffet, hvor tungestingenes underkant skal være. Der syes et lodret sting oppefra og ned, idet nålen føres over tråden. Stinget trækkes til. Der fortsættes på denne måde.

Tungesting bruges også til trenser, hvor der syes over udspændte tråde. Ved løse trenser syes kun over de udspændte tråde, mens der ved faste trenser syes gennem stoffet.

Snøret søm er en teknik, der ses anvendt ved sammensyning. Princippet i en snøret søm er, at sømmerum ordnes med rining og presning i f.eks. ryg og forstykke hver for sig, hvorefter de to mønsterdele syes sammen gennem alle stoflag.

Stingene syes fra vrangen med skrå sting, der ses som små vandrette sting på retten. På mandstøj bruges det f.eks. på kraver og revers til at fæstne indlægsstof på yderstof.

Tips og tricks:

Brug de forskellige sting som pynt på en taske

Sy en særk, skjorte eller et skørt.

Sy tøj til teaterdukker.

Du lærer:

At sy dit stof sammen i hånden.