Syning af tøj
Skørt
Kvindernes skørter havde ofte meget vidde - ca. 3 m. De brugte gerne mange skørter for at vise brede hofter og smalle taljer. Nogle syede puder til at lægge på hoften. De mange skørter var tunge på hoften. Yderst var de fineste skørter.

Du skal bruge:
4 baner stof i ¼ af vidden. Det afhænger af, hvor stort du vil have det. 3 m vidde var tidligere meget almindelig. Længde du vil have på det færdige skørt. En strimmel i dit taljemål til linning. Sytråd.

Sådan gør du:
- Sy skørtets fire baner sammen. Husk en åbning, der hvor du ønsker det.
- Rynk skørtet med to ritråde. Der skal være lige langt imellem op- og nedstik.
- Rynkerne lægges måske, så der er flest på bagstykket og færre foran. Tidligere brugte man forklæde over skørtet, så det var ikke almindeligt med rynker foran.
- Rynkerne (stårynker) laves på en speciel måde (se tegningerne)


Sy linning på. Læg skørtet op, måske med et andet stykke stof. Ved lange skørter kan man sy en slidsnor i nederste kant.
Tips og tricks:
Med rynker og læg kan man flytte vidden i tøjet, hen hvor man vil have den.
Undersøg hvor læggene sidder på tøjet i de forskellige stilperioder.
Du lærer:
Noget om at tekstiler kan formes på forskellige måder.

|