Slyngstokke, fremstilling af snore

Slyngstokke er drejede pinde, der er tunge i den ene ende.
Der anvendes fire af gangen og de bruges til at lave en snor med.

Snoren blev brugt til at sy på nederste kant af skørtet, for at skåne det mod slid og snavs.

|
Du skal bruge:
Slyngstokke, (der kan evt. bruges fire flasker med lidt vand i, eller fire hulsten) . Uldgarn 5-6 m pr. stok. En krog i loftet til at hænge snoren i.
|

Sådan gør du:
- Vikl garn på slyngstokkene. Lås med et halvstik.
- Dan par med en kammerat.
- Tag en slyngstok i hver hånd og slyng stokkene fra den ene til den anden.
- Kast først med den ene hånd skråt over til din makker – den ene kaster altid udenom og den anden kaster altid indenom.
- Grib så med samme hånd fra din makker.
- ”Sig goddag til hinanden med først den ene hånd og så med den anden hånd”.
- Gør det samme med de to andre stokke.
- Fortsæt sådan.
- Efterhånden som du får brug for mere, vikles snoren på stokkene op.
| |

Tips og tricks:
Du kan lave snoren alene.
Lav en snor og sy den fast i et mønster på dit tøj.
Brug snoren som hank på en taske.
Du lærer:
At samarbejde med en kammerat.
En teknik, hvor du bruger begge hænder samtidigt.
Hvad blev en snor, der er lavet med slyngstokke, brugt til?
Blev en snor lavet på en snoregaffel brugt til det samme, som den der er lavet på slyngstokke? 


|