Skrædderen og sypigen

Der var som regel en skrædder, der kom og syede ydertøj til mænd og drenge. Det var en begivenhed på gården, når skrædderen kom. Skrædderen fik her både kost og logi indtil de klæder var syet, der skulle syes denne gang. Det var mest før visse store begivenheder, især et bryllup, at man havde brug for skrædderen. Det var nødvendigt at bestille ham i god tid. Det var imidlertid ikke så let for ham så længe i forvejen med sikkerhed at bestemme, hvilken dag han kunne komme. Ofte skete det, at man havde mere, man ønskede at få syet, end som man havde aftalt med ham. Hvis man var den sidste, han havde lovet at sy for, var man uhyre spændt på om han kom så tidlig at stadstøjet kunne blive færdigt til festen. Særlig drengene var spændte, fordi det ofte var deres tøj, der blev syet til sidst. Men endelig kom skrædderen og han anbragte sig på det lange bord i stuen. Der skulle være en god varme til skrædderen. Så begyndte arbejdet med at klippe, sy og prøve. Det var meget spændende for børnene at følge med i. De kunne også hitte på at drille ham.

Det kunne være omvandrende sypiger, der syede kvindernes ydertøj.