 | 
|
Folkedanserstævne i Sæby 2007
|
Perioden ca. 1770 – 1870 er også tiden, hvorfra man har rigtig mange danse og da folkedansen kommer til Danmark, bliver der behov for at kunne iklæde sig det tøj, der passer til tidsperioden.
Det sker i perioden omkring århundredeskiftet 1900, hvor der bliver taget mange initiativer, og på det kulturelle område var det folkedansen, der slog igennem.
Som så mange andre ting kom inspirationen fra Sverige. Sammen med gymnastik kom man også med folkedans og sanglege. Dette fik de danske højskolefolk og gymnastiklærere kendskab til ved at deltage i kurser i Sverige.
En Svensk folkedanserforening "Philochoros" bestående af studenter fra Uppsala gav opvisninger rundt omkring i Sverige, og i 1899 gav de opvisning på Dagmar-teateret i København. Philochoros bestod kun af mandlige studerende, hvorfor halvdelen måtte iklæde sig dametøj og danse som dame.
Denne opvisning overværedes af to danske studenter, som blev så begejstrede, at de gik hjem og startede det samme på et dansk grundlag. Man brugte de danske danse, som de kunne finde og supplerede med svenske Andreas Otterstrøm, som var den ene af de to studenter. De fik deres brødre, søstre, venner og studiekammerater med til at øve til et opvisningshold, som startede med træningerne i moderens lejlighed på Aagade 108, 2. sal tv., København. Da man havde indøvet dansene og fået syet og anskaffet sig nogle dragter, drog man så på opvisningsturne rundt om i landet, første gang i juleferieperioden 26.12.1900 - 7.1.1901.
Interessen for folkedans viste sig meget stor, og man besluttede at oprette en rigtig forening, som der blev på så mange områder i de år. Foreningen til Folkedansens Fremme blev oprettet ved generalforsamlingen den 12.4.1901 med følgende formål:
§1 Foreningens formål, som antydet i navnet, søges opnået gennem:
1. Indsamling af folkedanse, folkedansemelodier, sanglege og folkedragter.
2. Bearbejdelse af det indsamlede materiale og udgivelse af arbejder, der muliggør eller fremmer offentlighedens tilegnelse af resultaterne.
3. Samt gennem opvisning, uddannelse af undervisere i folkedans og lignende, som kan udbrede kendskab til folkedansen og folkedragterne.
Det er praktisk taget det samme formål, som foreningen stadig har. Da foreningen var oprettet, gik man først i gang med udgivelse af det første beskrivelseshæfte til dans og nodehæfte til disse danse, og et par år efter kom hæfte nr. 2.
For at kunne give en opvisning i folkedans opstod der et behov for en dragt. Folkedragter var noget som hørte med til folkemuseets interesseområde, så man henvendte sig derfor til Bernhard Olsen. Han hjalp med at skaffe kontakt til de gamle dragter, som man lånte. Man tegnede mønstrene af, for derefter at kopiere det originale tøj. Man fik guldtrækker Seifert til at fremstille kopier af knapper og spænder, så dragten kunne få et så autentisk udseende som muligt.
I 1940-erne fik man lov til at optegne mønstre fra Nationalmuseets samling af tøj fra hele landet. Det er bl.a. disse mønstre og beskrivelser af stoffer, syninger og broderier, der er grundlaget for de 100 forskellige dragtkuverter (mønstre), som foreningen stadigvæk udlejer, så folk kan lave sig en dragt fra det sted i landet, som man gerne vil have en dragt fra.
Foreningen til Folkedansens Fremme, også kaldet ”F`erne ” lejer stadig disse dragtkuverter ud til folk, der vil sy en specifik dragt.
Landsforeningen Danske Folkedansere, der blev stiftet i Århus den 20.10.1929, har ligeledes til formål at udbrede kendskabet til folkedans, dragter og - i samarbejde med Danske Folkedanseres Spillemandskreds - til spillemandsmusik.
Landsforeningen laver næsten hvert år en udstilling i den egn, hvor der afholdes landsstævne. Man har på den måde gennem årene på videnskabelig vis opmålt og fotograferet utrolig meget tøj på de danske museer. Konklusionen er, at meget lidt af det tøj, man har fundet på museerne, hører til en bestemt egn. Den danske befolkning har med enkelte undtagelser gået nogenlunde ens klædt over hele landet. Så fænomenet ”egnsdragt” er delvis en myte.
Danske Folkedansere har på den måde indsamlet utrolig meget materiale, som er grundlaget for undervisningen på deres årlige dragtsyningskurser. Her undervises i stilperioder og grundlæggende dragtsyningsteknikker m.m., som er kendetegnende for tidsperioden.
| 
