Om projektet  
Håndarbejdets dag den 8.11.08 på VHM  
Tekstile aktiviteter  
Tip en ven om denne side  
Vendsyssel Historiske Museum  
Dine kommentarer  

Om projektet

 

Museet har fået midler fra Kulturarvestyrelsen til et udviklingsarbejde med baggrund i kulturhistorien indenfor det tekstil- og håndarbejdsfaglige område. Kulturhistorisk bevidsthed er kommet i mere fokus og man har fået øjnene op for, hvilken betydning fortid – nutid - fremtid har for børns identitetsdannelse. Det kulturelle håndværk kan på denne måde opprioriteres. Det er vigtigt, at denne formidling sker på en kvalificeret måde, så både elever, lærer og andre interesserede får et bredere fagligt grundlag og museerne får formidlet og bevaret kulturhistorien på bedst mulig måde.

 

Museerne har en stor samling af tekstiler og i samarbejde med andre museer blev det i 2007 til en stor udstilling i Sæby i forbindelse med Danske folkedanseres landsstævne. Til denne udstilling foretog Landsforeningen et stort opmålingsarbejde, som blev baggrunden for denne hjemmeside.

 

Med dette projekt har museerne villet nå ud til så mange som muligt og hensigten har været at fortælle noget om kulturhistorie, tekstiler, håndens arbejde. Det er pædagogisk henvendt til børn og voksne. Sigtet er en formidling via dette undervisningsmateriale, som kan føre frem til en ny kommunikation ud i fremtiden.

 

Projektet har udviklet sig i arbejdsprocessen, og der vil være flere vinkler, der kan udbygges senere, når der bliver midler hertil.

 

Tak til Danske Folkedanseres dragtudvalg for levering af tekster og billeder og for råd og vejledning fra dragtsyningslærer Inger Thorup i forbindelse med udarbejdelse af siden.

 

Tak til Rasmus Rasmussen for assistance til edb-løsningen og til Skoletjenesten på Vendsyssels Historiske Museum for pædagogisk vejledning.

 

Tak til samarbejdspartnere Sæby Museum og Bangsbo Museum for opbakning til projektet.

 

Tak til Højene skole og Sæbygårdsskolen.

 

Tak til hele personalet på Vendsyssels Historiske Museum, for altid at stå til rådighed for en hjælpende hånd og et venligt smil.

 

Såfremt vi er kommet til at anvende andres billeder mv. vil vi gerne vide det. Hjemmesiden vil indholdsmæsigt blive tilrettet efterhånden, som der kommer midler og nye behov. Siden har ikke nået det optimale indhold, men der arbejdes videre.

 

Birthe Jensen

Projektmedarbejder og håndarbejdslærer

Vendsyssel Historiske Museum